• Lasse Emil
  • Urbanees
  • Kevin Angelsø
  • Brothers Marfil
  • Ravi Holst
  • ···
MODEUGEN: MARTIN ASBJØRN ER STADIG MIN FAVORIT

4 TENDENSER FRA DEN KØBENHAVNSKE MODEUGE

Den københavnske modeuge gav et bud på, hvordan vi skal gå klædt til næste efterår og vinter. Fra august kommer de nye kollektioner i butikkerne, og her er en lille gennemgang af fire tendenser, som var tydelige under de forskellige shows. Omend de ikke er så overraskende, er jeg alligevel ret vilde med dem.

1. Praktisk workwear

Det praktiske look har været en tendens i et stykke tid, og det ser ikke ud til, at den tendens sætter farten ned. Specielt hos det seje mærke Heliot Emil var tendensen ikke til at komme udenom, da de fleste af modellerne lignede nogen, der enten var på vej ud for at vandre eller på vej til arbejdet som tømrerlærling. Med tekniske detaljer, mavebælter, dunjakker og sundt fodtøj slog det danske mærke tonen an inden for denne genre. Men den danske designer Martin Asbjørn var tildels også med på bølgen med sine praktiske uniformer, hvor bukserne havde lommer på siden, og farverne led tankerne hen på klassiske overalls.

heliot_emil_aw18_look_3-workwear Heliot Emil

heliot_emil_aw18_look_15-workwear Heliot Emil

martin_asbjoern_aw18-0015Martin Asbjørn

2. Tern

Tern er heller ikke ligefrem en splinterny tendens, men det er en, jeg har taget til mig med kyshånd, så jeg er glad for, at den fortsætter. Især Mfpen legede med tern i mange af mærkets nye designs. Det var ganske klassisk udført og i mange af tidens populære farver i jordtoner. Intet overraskende her, men det gør heller ikke noget, for Mfpen lavede nok den kollektion, som jeg allerbedst kunne se en almindelig fyr gå med på gaden. Også Martin Asbjørn legede en smule med tern, og især den oversized frakke på billedet herunder fangede min interesse. Det er ikke noget revolutionerende, men det er bare god smag.

martin_asbjoern_aw18-0007Martin Asbjørn

mfpen-ternMfpen

3. Denim

Denim går aldrig af mode, men nogle gange peaker materialets popularitet, og det tidspunkt er vist nu. I hvert fald havde flere af mærkerne en del denim med i deres nye kollektioner. Især det italienske mærke Sunnei, som noget nyt holdt en præsentation i København, havde et dobbelt denim-look, som jeg var helt vild med. Jeg har selv eksperimenteret med dobbelt denim nogle gange, så det er helt sikkert et outfit, jeg skal kigge nærmere på. Også hos Mfpen var der leget med denim på den – efter min mening – helt rigtige måde. Løse jeans i en klassisk deninblå gav nogle af de lidt mere kedelig looks et pift. Sidst, men ikke mindst, havde det svenske mærke Uniforms for the Dedicated også flere mørke, løse jeans, som vil passe ind i rigtig mange mænds garderober.

sunnei-denimSunnei

mfpen-denimMfpen

uniforms-for-dedicated_18a005-denimUniforms for the Dedicated

4. Rød

Modefarven over dem alle har længe været rød, og den slipper vi åbenbart heller ikke for næste sæson. I hvert fald havde Martin Asbjørn fuld knald på den røde farve, hvor flere looks bestod af rødt fra top til tå. Rød er sådan en trend, jeg lige skulle vænne mig til, men nu hvor jeg har det, er jeg glad for, at der er begyndt at være flere farver i det danske modebillede igen – især fordi trenden også har ramt os mænd. Sunnei fremviste også en særdeles lækker sweatshirt i rød, som gerne måtte hænge hjemme i mit skab. Jeg er i hvert fald glad for, at vi ikke kune behøver gå i sort til efteråret.

sunnei-roed Sunnei

martin_asbjoern_aw18-0011 Martin Asbjørn

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MODEUGEN: MARTIN ASBJØRN ER STADIG MIN FAVORIT