ANTI BLACK FRIDAY MED SOULLAND

MIN FØRSTE V-HALS SIDEN 00’ERNE

Ligesom alle andre normale mennesker har jeg følt et intenst had mod V-halsen de sidste mange år. Ja, vi snakker måske et helt årti. I 00’erne havde jeg mange T-shirts med V-hals. Jeg arbejdede i Samsøe & Samsøe på det tidspunkt, hvor jeg fyldte godt op derhjemme i skabet med deres basic V-hals i alverdens farver. Heldigvis findes der ingen billeder. Det var inden, jeg dokumenterede hele mit liv online. Så skete der bare ligesom det, at V-halsen for mig blev lig med Vejle-stilen – altså der hvor jeg oprindeligt er fra. Og det var jo ikke godt, når man skulle til at være smart københavner. Heldigvis tror jeg også, at resten af verden fik min memo, for V-halsen har været yt i lang tid. Men så skete der det, at den til min skræk og rædsel er begyndt at dukke op alle steder i år. Jeg lagde først mærke til den hos mærker som Hope og Our Legacy, og lige pludselig kunne jeg ikke tænke på andet end V-halsen. Havde jeg været for hård ved den? Er det i orden at give den en chance til? Det har jeg gjort nu. Jeg har simpelthen købt min første V-hals siden 00’erne. Valget faldt på denne sag fra Arket til 750 kroner, fordi den rent prismæssigt lå lidt bedre end dem fra Our Legacy og Hope. Så nu venter jeg bare på, at posten leverer den, og så skal jeg nok dele et billede, når den kommer på for første gang.

arket-v-hals

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ANTI BLACK FRIDAY MED SOULLAND