Køb Levi's til 35 kroner i Bushwick

Spis i biografen i Williamsburg

I Williamsburg har de to biografer. Den ene er helt traditionel og viser de store blockbusters, mens den anden er noget mere original. I Nitehawk kan man se de specielle (og ofte meget bedre!) film, som kan kan i biografer som Øst for Paradis og Vester Vov Vov i Danmark.

Det helt specielle ved Nitehawk er ikke engang deres film, men det at man kan spise aftensmad, imens man ser filmen. Der er et lille bord foran en, og tjeneren kommer og tager din bestilling, inden filmen går i gang. Maden kommer cirka, når filmen starter, så det er med at holde tungen lige i munden, når man skal sidde og spise i mørket. Det er et ret sjovt koncept, og hvis du har lyst til at bestille mere mad under filmen, så skal du bare skrive det på en seddel og give den til tjeneren.

De har et ret almindeligt menukort med burger, grilled cheese, salater, lækre desserter og popcorn med karamel, som jeg meget kraftigt (!!) vil anbefale.

Tjenerne render rundt på biografrækkerne under filmen, og man skal også nå at betale, inden den slutter, så der er nogle forstyrrelser undervejs. Men det er en sjov oplevelse, som man ikke finder derhjemme. Og du skal selvfølgelig ikke bestille mad, hvis du ikke er sulten.

Processed with VSCO with f2 preset

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køb Levi's til 35 kroner i Bushwick