Spis i biografen i Williamsburg

Tag på museum 1,5 time nord for New York City

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

13646716_10209635598822845_1930827216_o

Det bedste ved at være i New York City er nogle gange at forlade byen for en stund. Det gjorde jeg forleden, hvor jeg besøgte den lille by Beacon, som ligger 1,5 time nord for Grand Central Terminal i tog. Her har de et fantastisk museum, som hedder Dia:Beacon.

Jeg elsker kunst, selv om jeg ikke har specielt meget forstand på det. Så jeg kan ikke fortælle meget om, hvilke kunstnere de udstiller, men til gengæld fortælle, at det er moderne kunst, der passer perfekt til mit Instagram-feed. Museet er stort, så der er nogle ret vilde udstillinger, der har fået rigeligt med plads. Klik igennem billederne øverst for at se et udpluk. Hvis jeg skal sammenligne det med et dansk museum, må det blive en blanding mellem Arken og Louisiana, fordi lokalerne er store og flotte og området omkring er enormt smukt.

Selve togturen til Dia:Beacon er også spektakulær. Man kører langs Hudson River, hvor der er en smuk udsigt til vand, bjerge og grønne områder. På Grand Central Terminal kan du købe en One-Day Getaway-pakke til 250 kroner, som inkluderer tog tur/retur og indgangen til museet. Indtil videre er det klart mit yndlingsmuseum af dem, jeg har været på i New York og omegn. Og lige en ekstra lille detalje: Det vrimlede med lækre og trendy mennekser på museet.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spis i biografen i Williamsburg