Wildair er ventetiden værd

TOP 3: EFTERÅRETS STÆRKESTE TENDENSER

Efteråret er helt klart min yndlingssæson, når det kommer til tøj. Mens sommeren mest består af et par jeans og en T-shirt, synes jeg, der er meget mere at komme efter om foråret, fordi årstiden tillader flere lag. En vamset sweater, en skjorte indenunder, en jakke og måske et halstørklæde. Her giver jeg en lille gennemgang af de tre tendenser, som jeg er faldet pladask for dette efterår.

TERN

For mig har tern helt klart været den mest fremtrædende tendens dette efterår, og jeg har allerede selv gået med flere ternede outfits, som jeg har været ret tilfreds med. Indtil videre er det blevet til et par brede ternede bukser fra Zara, en ternet sweater fra Arket og en ternet vinterjakke fra Samsøe & Samsøe. Men jeg er ikke helt færdig med mine ternede indkøb endnu. Jeg kunne især godt tænke mig en ting eller to fra det franske mærke AMI, som har lavet nogle lækre styles i tern.

wood-wood-ternet-strik

Sweater fra Wood Wood til 1.200 kroner

ami

Jakkesæt fra AMI til cirka 8.900 kroner

V-NECK

Okay, denne her trend havde jeg ikke set komme. Jeg har i mange år kørt en direkte smædekampagne mod V-halsen, fordi jeg synes, det er dårlig smag. Men nu er den sneget sig tilbage i modebilledet, når det kommer til striktrøjer. Og så er jeg faktisk gået hen og blevet lidt hooked. Jeg har ikke købt en V-neck endnu, men jeg har flere på min ønskeseddel. Det bedste bud er nok den fra Zara, som prismæssigt ligger på det niveau, som jeg har lyst til at bruge på denne trend.

our-legacy-troeje

Sweater fra Our Legacy til 2.150 kroner

zara-vhals

Sweater fra Zara til 550 kroner

FLØJL

Jeg husker mest fløjlsbukser som noget, jeg skulle have på som barn, når jeg skulle være ‘fin’. Juleaften eller mormors 60 års fødselsdag. Og så vendte det lidt tilbage for nogle år siden, hvor jeg købte et par af egen fri vilje. I år må man sige, at fløjl i alle afskygninger er kommet tilbage for fuld kraft. Det er da også en meget behagelig trend til de kolde måneder, så jeg har erhvervet mig et par sorte bukser fra Soulland i fløjl og en fløjlsskjorte fra genbrug i en rusten brun. Og så er de her ting stadig på min liste over ting, jeg burde give mig selv.

mfpen

Fløjlsskjorte fra Mfpen til cirka 1.500 kroner

topman-floejlsbukser

Fløjlsbukser fra Topman til 300 kroner

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wildair er ventetiden værd